C.G. Jung i Danmark Download pdf-fil C.G. Jung i Danmark

Foredrag i Jung Foreningen d. 21. november 2019

Moby Dick – en myte om havets og sindets dybder.  Foredrag v/ Thomas Nordby. Torsdag d. 21. november kl. 19:30 – 21:30. Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, Kbh. K.
Pris Kr. 80;-/1 klip (gæster 130,-)

Moby Dick er navnet på ‘den hvide hval’, en ældgammel kaskelothval, der har mange sømænds liv på sin samvittighed. Da den amerikanske forfatter Her- man Melville i 1851 udgav romanen ”Moby Dick”, blev den i første omgang en fiasko. I dag regnes den for et af de litterære hovedværker i den vestlige kanon. Den er omskabt til ungdomsbog, tegneserie og film, ligesom den også er blevet udsat for talrige fortolkninger, herunder mange dybdepsykologiske, pga de store arketypiske temaer og åbenlyse referencer til heltemyter med temaer som dragekampen, natterejsen og djævlepagten.
Den myte, som danner den tydeligste klangbund i romanen, er myten om helten, der besejrer uhyret. Denne myte kan i sin grundform ses som en fortælling om en mands udvikling og hans kamp for at befri sig fra sin moderbundne bevidsthed og derigennem opnå en personlig mandlig bevidsthed. Også myten om skyggebrødrene, der er en fortælling om at integrere sine skyggesider, udgør en undertekst i romanen.
”Moby Dick” er en roman med 2 hovedpersoner. Den ene er kaptajn Akab, der drevet af hævn monomant jager uhyret Moby Dick, som på et tidligere togt har bidt hans ene ben af og gjort ham impotent. Den anden er den unge fortæller Ismael, der lader sig hverve på Akabs skib for at søge eventyret. Med Ismael forledes læseren til at tro, at vi står over for fortællingen om en ung, umoden mand, der begiver sig ud på en rejse, som skal vise sig at blive dén rystende og livstransformerende oplevelse, som til slut gør ham til en hel person – en moden mand, der kan træde i Akabs sted!
Men sådan går det ikke. Melville kaldte selv sin bog for en ‘ond roman’. Det viser sig nemlig, at han twister de klassiske myter. På den ene side går den unge helt Ismael underligt upåvirket igennem alle sine prøvelser. På den anden side begår den ældre kaptajn Akab med sine herkuliske kræfter og enorme viljestyrke hybris, da han i en dæmonisk hævnrus trodser menneskets naturgivne rammer og dermed det kvindelige – i sig selv og i verden – hvad der fører til romanens afsluttende katastrofe. To ubalancerede man- debilleder, der viser en maskulinitet i krise. Man må spørge sig selv, om det er hval eller mand, der er uhyret? Dette sidste perspektiv gør romanen mere aktuel end nogensinde i vores antropocæne tidsalder, hvor den teknologiske kultur truer med at udslette grundlaget for vores eget og andre arters liv på planeten.