C.G. Jung i Danmark Download pdf-fil C.G. Jung i Danmark
Jung Foreningen ønsker alle en rigtig god sommer!

Jung Foreningen ønsker alle en rigtig god sommer!

Vi ses til efteråret. Klik på læs mere og se hvad vi har planagt i den næste sæson.

Desværre har coronaen ikke været med os i Jung Foreningen på det seneste. Heldigvis lykkedes det os dog at gennemføre langt det meste af efterårets program i vores nye lokale i Union, herunder de sidste to gange af Aksel Haanings studiekreds over Jung ‘Røde Bog’, som blev afbrudt af forårets nedlukning i 2020, samt Kim Bangshøjs foredrag om ‘Individuation’ og Dea Siggard Stenbæks foredrag om ‘Psilocybin og den psykedeliske oplevelse’, som oprindelig var programsat i foråret. Hartmut Solmsdorffs foredrag om ‘Det fremmede i os’ blev dog udsat fra november 2020 til senere pga det voksende smittetryk op mod jul.

Men vi regner med at kunne åbne op med mange spændende initiativer til efteråret, hvor det tegner lysere for kulturelle aktiviteter, som det ser ud nu. Vi har fået tilsagn fra de mennesker, der skulle have holdt de aflyste foredrag, om, at de i stedet holder foredragene i den kommende sæson sammen med en række helt nye arrangementer. Alle medlemmer vil modtage vores nye program med posten i august, ligesom det vil blive offentliggjort på www.cg-jung.dk.

På grund af de mange aflysninger i foråret har vi i bestyrelsen besluttet, at alle, der har betalt for medlemskab i indeværende sæson, kan forny deres medlemskab i den kommende sæson til halv pris. Det betyder, at enkeltmedlemmer betaler 75 kr for et år, par 100 kr. og pensionister og studerende betaler 50 kr. Vi er i bestyrelsen rigtig kede af, at det blev nødvendigt at aflyse forårets arrangementer, men vi håber at se jer alle efter sommerferien til en forrygende sæson 2021-22.

Mange hilsner fra bestyrelsen