C.G. Jung i Danmark Download pdf-fil C.G. Jung i Danmark
NB!! Jung Foreningen flytter til nye lokaler

NB!! Jung Foreningen flytter til nye lokaler

De nye lokaler ligger i Kulturhuset UNION, Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N

Siden vi sendte programmet for den kommende sæson 2020-21 ud til jer, er der sket vigtigt nyt på lokalefronten (NB!). Det viser sig, at det lokale, som vi har benyttet i de sidste to årtier i Medborgerhuset Indre By på Charlotte Ammundsens Plads, ikke længere står til vores disposition, da kommunen har andre planer med Medborgerhuset. Til gengæld har vi fået stillet nye lokaler til rådighed i Medborgerhuset Union på Nørre Allé 7 i forhuset få skridt fra Sankt Hans Torv. Vores lokale, der er nyindrettet, ligger på 3. sal. Det hedder Cielo og har nummer 305. Der er desværre ikke elevator eller handicapadgang, men lokalet er lyst med mulighed for udluftning og kan rumme mindst 32 personer med god afstand. (Flere i tilfælde af ‘familiegrupper’). Det vil sige, at det nye lokale er mere velegnet end det gamle i en coronatid! Der vil være håndsprit ved indgangen og i lokalet til vores arrangementer, ligesom vi sætter afstandsmarkører på gulvet ved billetkøen.

I stueetagen er der en café med social profil (integrationsprojekt for indvandrerkvinder), der p.t. kun har åbent til kl. 16, men indtil den er åben om aftenen, kan vi byde på kaffe eller te i pausen. Der ligger et tekøkken i tilknytning til undervisningslokalet, ligesom der også er toiletter på 3. sal.

Læse mere om det nye sted på dette link https://union.kk.dk/da/om

Med hensyn til transport er der henholdsvis godt en kilometer og knap halvanden kilometers gang fra metrostationerne ved Nørrebros Runddel og Nørreport station. Hvis man ikke ønsker at gå, standser bus 5 C  og 350 S på Nørrebrogade ved hjørnet af Elmegade få minutters gang fra Union. Både 5 C og 350 S har forbindelse til Nørreport st. og Nørrebros Runddel.  Bus 1 A, der f.eks. passerer Triangelen (metro), standser ved Sankt Hans Torv. Bus 1 A og 5 C kører med korte intervaller, dvs. hvert 10. minut eller oftere. Der er et parkeringshus til biler på Nørre Allé over for Union; her kræves betalingskort.

Det første arrangement i de nye lokaler er Jung cafeen torsdag d. 10. september kl. 19, dvs. at foredraget om Sandplay i Uganda med Lisbet Myers torsdag d. 3. september finder sted på den gamle adresse. Vi håber, at se mange af jer til sæsonens arrangementer i de nye omgivelser.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen