C.G. Jung i Danmark Download pdf-fil C.G. Jung i Danmark
Krimiheltinder, Dragedronninger og andre kvindelige Frontfigurer.

Krimiheltinder, Dragedronninger og andre kvindelige Frontfigurer.

Foredrag nr. 2 v/Eva Sophia Myers

Dato: Torsdag den 19. september 2019.
Kl: 19:30 – 21:30.
Sted: Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, K
Pris: Kr. 80,-/1 Klip (Gæster 130,-)

Hvorfor er det i Danmark, anno 2019, stadig nødvendigt at sige ”kvindelig professor, direktør, kriminalassistent…”? Hvad er det, der gør, at kvinder stadig skal være 2,5 gange så dygtige som deres mandlige kolleger for at få samme karrieremuligheder, samme løn, og så alligevel opleve at blive forbigået, talt ned til, overhørt? Hvorfor forekommer det mistænkeligt, når kvinder åbenlyst stiller krav, er ambitiøse og ikke putter med deres faglige kompe- tence? Hvorfor ses det ofte som en direkte modsætning til deres kvindelighed? Hvilken betydning har det for realiseringen af den, vi er, uanset vores køn, når muligheder for udfoldelse er stramt defineret på forhånd? Hvorfor er der stadig så mange eksempler på, at en destruktiv maskulin dominans har forrang, og at det, der repræsenterer noget kvindeligt, er truet? Tildækningen og dæmoniseringen af kvinder og det kvindelige i stort set samtlige retninger af fundamentalistisk religiøst og højreekstremistisk tilsnit, ophævelsen af den frie abort og same-sex marriages, truslerne mod LGBTQ+ miljøet og afskaffelsen af kønsforskermiljøer i USA og dele af Europa er blot nogle af de dagligdags konsekvenser af denne destruktive dominans og udgør en reel fare for millioner af mennesker verden over.
MEN, der er tegn på, at noget er i gære. Med #Metoo er et markant opgør med mandlig entitlement og dominans undervejs. Flere og flere unge kæmper med at definere sig selv i forhold til deres køn. I FNs verdensmål er ligestilling en integreret del i stort set samtlige bæredygtighedsmålsætninger. Flere og flere store multinationale organisationer får kvindelige frontfigurer, og i Danmark har vi netop fået vores anden kvindelige statsminister, og skønt
kønsbalancen blandt de nye ministre stadig lader en del tilbage at ønske, så har Frederiksens køn som tema-i-sig været befriende fraværende i valgkampen.
Imidlertid kræver en omkalfatring af århundreders traditioner og normer et seismisk skifte på det arketypiske plan. Derfor er det bemærkelsesværdigt, når flere og flere af vor tids (og vestlige kulturs) kollektivt ubevidste udtryk – film- og tv-serier – har kvindelige hovedroller, og ofte i traditionelt mandligt dominerede sammenhænge. Er det alene et tegn på, at kvinder skal være maskuline for at kunne begå sig? Eller kan det være tegn på, at køns- begreberne er under genforhandling, og at en ny (muligvis gammel) og mere fuldbyrdet kvindelighed er ved at gøre sit indtog på arenaen, én, der varsler en anden mere ligelig balance mellem kønnene – dem alle sammen?

Med udgangspunkt i en række nyere tv-serie-heltinder fra krimi- og fanta- sygenren, kvindeeventyr og mit daglige arbejde med ligestilling i en vidensorganisation vil jeg med denne præsentation udforske arketypiske aspekter af det kvindelige og dets betydning for vores psykologiske udvikling (både kvinders og mænds) – og hvilket mulighedsrum, der er, for at det kvindelige (og kvinder) kan udfolde sig frit, helt og fuldbyrdet. Hvordan kan vi forstå C.G. Jungs Anima-, Animus- og heltebegreber, hvis kønsforståelsen er under opbrud? Og sidst men ikke mindst: Hvilken betydning vil et skifte i vores dybe forståelse af det kvindelige have – for os alle?