
Etikrådet under DSAP inviterer til temadag om etik og etiske dilemmaer i jungiansk terapi.
Temadagen vil finde sted i Hvide Hus i Valby lørdag den 28. oktober 2023 kl. 10.00 til 16.00.
Invitationen henvender sig til medlemmerne af DSAP og studerende ved C.G. Jung Instituttet i København.
Om formiddagen vil der være oplæg ved tidligere overlæge, speciallæge i psykiatri og tidligere formand for psykiatrifonden, Anne Lindhardt.
Om eftermiddagen vil der være gruppediskussioner.
Man kan deltage både ved fysisk fremmøde og online.
Nærmere information om logistik, indhold og tema følger i senere nyhedsbreve, men sæt kryds i kalenderen allerede nu.