www.jungforalle.dk er en dynamisk webside for alle, der interesserer sig for C.G. Jung, jungiansk psykologi og terapi, og for jungianske terapeuter.
Siden er også for dem, som har et særligt kendskab til Jung og gerne vil skrive til siden.
Vi har netop oprettet en Facebook side hvor vi vil annoncere det, som vi uploader påwww.jungforalle.dk. Vi håber, at mange vil følge siden på FB og ad denne kanal blive adviseret om nye indlæg.
Forhåbentlig vil mange ’like’ og dele og måske endda opfordre deres FB-venner til at dele det, som lægges ud på siden. Vi er dog forbeholdne overfor kommentarer, som lægger op til debat, da vi ikke kan afsætte kontinuerlig tid til debatten.
jungforalle.dk er bygget op med otte faner. Under fanerne C.G. Jung, Model over psyken og Symptomer og terapi har vi lavet introsider til det stof, vi formidler. Artikler uploades under introsiderne, efterhånden som siden udbygges. Introsiderne er korte lettilgængelige præsentationer af stoffet og typisk uden henvisninger. Artiklerne derimod er forsynet med kildehenvisninger.
Vi har en geografisk opdelt liste over aktive jungianske Terapeuter. Til forskel fra listen over medlemmer af DSAP forventes det, at jungianske terapeuter på listen har en aktiv praksis. Vi opfordrer alle aktive jungianske terapeuter til at blive optaget på listen. Det bliver I ved at skrive til Hanne Urhøj på mailadressen hanneurhoj@post.cybercity.dk
I skriver blot:
”Jeg er medlem af DSAP, aktiv terapeut, og jeg vil gerne på terapeutlisten”
og tilføjer
FORNAVN, EFTERNAVN, TELEFONNUMMER ELLER ET LINK TIL EGEN HJEMMESIDE
Under fanen Analyser lægger vi jungianske analyser af skønlitteratur og øvrige tekster, film og sociale processer.
Under fanen Ressourcer finder I en liste over de mest relevante links til andre hjemmesider og en oversigt over kommende og tidligere foredrag i Jung Foreningen.
På den sidste fane Om fremgår det, at DSAP er ansvarlig for siden, og man kan se, hvem der sidder i redaktionen og finde den mailadresse, man skal benytte, hvis man fx ønsker at skrive til siden. Der er en forfattermanual på vej.