Forskning i psykoterapi
Forskningsresultater viser at psykodynamisk terapi, herunder jungiansk terapi, bevirker et lige så stort eller større fald i symptomer end de terapiformer som psykodynamisk terapi sammenlignes med i undersøgelserne. Det er også værd at bemærke at psykodynamisk terapi desuden medfører bedre arbejdsevne og bedre trivsel generelt. Værd at bemærke er også at flere studier tyder på at virkningen af psykodynamisk terapi tiltager selv efter at terapien er ophørt. Meget tyder derfor på at psykodynamisk terapi kan bevirke dybtgående forandringer af personligheden.
Virker terapi? Findes der metoder der er bedre end andre? Hvordan får man mest for pengene?
Det sidste spørgsmål er det sundhedspolitikerne stiller. Hvad skal vi satse pengene på i det offentlige sundhedssystem? Politikerne søger forskningsdata der kan hjælpe dertil at træffe de bedste beslutninger.
Desværre for tilhængerne af psykodynamisk terapi, herunder jungianerne, lykkedes det længe tilhængerne af kognitiv terapi at få det til at se ud som om kognitiv terapi er en metode der i særlig grad kan fremvise gode resultater. “I modsætning til andre terapier er kognitiv terapi evidensbaseret”, lød det længe, og kognitiv terapi blev i det offentlige sundhedssystem den foretrukne metode.
Ret skal være ret. Kognitiv terapi har været banebrydende mht. at forske i terapiens effekt med naturvidenskabelige metoder, metoder der svarer til de metoder der anvendes i medicinsk forskning, først og fremmest lodtrækningsundersøgelser (ofte forkortet RCT-undersøgelser, hvor RCT står for Randomized Controlled Trial). RCT-undersøgelser står næsthøjest i den medicinske forsknings hierarki. Højest står de såkaldte metaanalyser hvor et stort antal forskningsrapporter sammenfattes.
Men heldigvis for tilhængerne af psykodynamisk terapi har en del forskere taget udfordringen op, og i dag kan psykodynamisk terapi med fuld ret kalde sig evidensbaseret. En tidlig metaanalyse der ofte henvises til, er en artikel af den amerikanske professor i psykologi ved Colorado School of Medicine Jonathan Shedler (The Efficacy of Psychodynamic Psychotherapy). Når det drejer sig om metaanalyser betyder det meget hvilket tidsskrift der offentliggør artiklen, for den almindelige læser har ingen chance for at gå kilderne efter i sømmene, eftersom det drejer sig om en sammenfatning af stort antal forskningsrapporter. Shedlers artikel er – som det fremgår af linket – offentliggjort i det ansete tidsskrift American Psychologist.
I artiklen gør Shedler rede for de teoretiske forskelle mellem psykodynamisk terapi og kognitiv terapi og sammenligner effektstudier af de to terapiformer. Han konkluderer at psykodynamisk terapi ikke bare står mål med kognitiv terapi, men at psykodynamisk terapi har bedre langtidsvirkning end kognitiv terapi. Den bedre langtidsvirkning skyldes formodentlig, skriver Shedler , at psykodynamisk terapi kalder indre kilder og evner frem, der tillader et rigere, friere og mere meningsfuldt liv. Virkningen er ikke bare midlertidig, der er er tale om mere end symptombehandling:
Finally, the evidence indicates that the benefits of psychodynamic treatment are lasting and not just transitory and appear to extend well beyond symptom remission. For many people, psychodynamic therapy may foster inner resources and capacities that allow richer, freer, and more fulfilling lives.
(Shedler 2010, p. 106)
En vigtig pointe i Shedlers artikel er at den teoretiske forskel mellem psykodynamisk terapi og andre nyere terapier måske netop bare er teoretisk. Når kognitiv terapi og andre nyere terapiformer der påberåber sig at være “evidensbaserede”, virker, så skyldes det ifølge Shedler at disse nyere terapier i virkeligheden inkluderer teknikker og processer der længe har hørt til de definerende kendetegn ved psykodynamiske behandlingsformer:
It indicates that the (often unacknowledged) “active ingredients” of other therapies include techniques and processes that have long been core, centrally defining features of psychodynamic treatment. (ibid. p.107)
En interessant nyere undersøgelse, udført af den ansete britiske forsker Peter Fonagy og medarbejdere (University College London) understøtter Shedlers konklusion at længerevarende psykodynamisk terapi stadig virker længe efter at terapien er afsluttet, at der er altså er tale om personlighedsforandringer, ikke bare symptombehandling. Selvfølgelig er der en gevinst ved at symptomer aftager eller forsvinder, men en større gevinst er det hvis patienten derudover opnår gavnlige personlighedsforandringer.
Den nævnte undersøgelse handler om lidelsen “langvarig behandlingsresistent depression”. I undersøgelsen sammenlignes effekten af langvarig psykodynamisk terapi med effekten af “treatment-as-usual”, dvs. den behandling der normalt anbefales af det britiske sundhedsvæsen. Selve behandlingen varede 18 måneder og førte til bedring for begge grupper, men størst bedring opnåede man i den gruppe der i tillæg til “treatment-as-usual” også havde fået psykodynamisk dynamisk terapi. En opfølgende undersøgelse, der fandt sted to år efter terapiens afslutning, viste at der var yderligere forbedringer at spore hos de patienter der havde fået psykodynamisk terapi, mens der var tilbagefald hos en del af de patienter der havde fået den anbefalede standardbehandling (the Tavistock Depression Study).
Samme Peter Fonagy understreger i en anden artikel fra samme år vigtigheden af at sammenligne terapeutiske metoder i forhold til specifikke lidelser, i stedet for at sætte metoderne over for hinanden uden hensyn til hvilke lidelser det drejer sig om. nogle metoder har fortrin frem for andre i forhold til nærmere definerede lidelser, men det er ikke meningsfyldt at forsøge at udpege en metode der er alle andre overlegen, uanset hvilken lidelse det drejer sig om ( The Effectiveness of Psychodynamic Psychotherapies: an update).
I dansk sammenhæng kan henvises til to metaanalyser der er offentliggjort i Ugeskrift for læger i henholdsvis 2010 og 2017. Analysen fra 2010 drejer sig om en metodesammenligning hvor mange forskellige nyere metoder indgår. Her når de anerkendte danske forskere, Francisco Alberdi og Bent Rosenbaum, frem til samme konklusion som Shedler, at psykodynamisk terapi i lige så høj grad som de forskellige nyere terapiformer kan betegne sig som “evidensbaseret” (Evidens for psykoanalyse 2010).
I artiklen fra 2017 opdaterer forfatterne oversigten over de foregående 15 års studier af effekten af psykodynamisk terapi. Oversigten omfatter såvel korttids som længerevarende terapi, men især er de optaget af at understrege hvad der opnås ved længerevarende terapi. De refererer blandt andet en finsk undersøgelse, Helsinki Psychotherapy Study, hvor man fulgte patienterne i en ti års periode og hvor man fandt at reultaterne efter ti år viste at de patienter der havde modtaget længerevarende psykodynamisk terapi havde større fald i symptomer, større helbredelsesrate og signifikant bedre arbejdsevne end de patienter der havde modtaget korttids psykodynamisk terapi eller såkaldt “løsningsfokuseret” terapi. (Evidens for psykoanalyse 2017)
I slutningen af deres artikel retter Alberdi og Rosenbaum en appel til sundhedsmyndighederne. Den positive, men begrænsede effekt af de forskellige nyere varianter af adfærdsterapi (herunder kognitiv adfærdsterapi) og den bedre effekt der opnås ved længerevarende psykodynamisk terapi (når det gælder komplekse psykiske lidelser) “burde afstedkomme en kritisk gennemgang af de danske behandlingspakker for angst, depression og personlighedsforstyrrelser”.
Selv om jungiansk terapi hører hjemme under paraplyen psykodynamisk terapi, må man naturligvis spørge om resultaterne også gælder for jungiansk terapi specifikt. Hvordan ser forskningen ud vedr. jungiansk terapi? Her må det indrømmes at jungianske terapeuter har været tøvende hvad angår at bedrive eller bare indgå i undersøgelser. Men visse undersøgelser findes der dog. Professor i psykologi ved Freiburg Universitet (Catholic University of Applied Sciences Freiburg) Christian Roesler refererer dem i en artikel (Evidence for the Effectiveness of Jungian Therapy). Der er tale om naturalistiske undersøgelser, dvs. undersøgelser hvor man henvender sig til de involverede terapeuter og klienter og spørger om effekten af den terapeutiske proces. Nogle af undersøgelserne er retrospektive, dvs. man spørger til effekten af terapien efter at den er afsluttet, andre er prospektive, dvs man spørger til klientens tilstand ved terapiens begyndelse, henholdsvis efter terapiens afslutning, hvorefter man får et tydeligere billede af bedringen.
Heldigvis er man ikke alene henvist til klienters og terapeuters udsagn. Der indgår også såkaldt “hårde data” i undersøgelserne, nemlig data fra klienternes sygeforsikring. I Tyskland er det nemlig muligt at få betalt op til 300 timers terapi via sin sygeforsikring. Når brugen af sygeforsikring før og efter terapien viser en formindsket brug af medicin, færre indlæggelser og færre henvendelse til klientens læge, er det et tydeligt tegn på en bedring der har fundet sted. At bedringen skyldes terapien, kan selvfølgelig ikke bevises, men der er god grund til at antage at den har haft en positiv virkning.
Christian Roesler m.fl. efterlyser flere undersøgelser af effekten af jungiansk terapi, herunder RCT-undersøgelser. Tiden vil vise hvor stor interessen er i det jungianske miljø for de mest ressourcekrævende typer forskning. Hvor vigtigt er det at gennemføre omfattende og kostbare undersøgelser på et tidspunkt hvor de fleste forskere er ret enige om at forskellige metoder har hver deres fortrin i forhold til forskellige typer lidelser og i forhold til målet med terapien? Måske ville kvalitative, mere praksisnære undersøgelser være mere gavnlige?
Den store metodedebat er ovre, mener i hvert fald den amerikanske psykolog og forsker i psykoterapi. Bruce E. Wampold, forfatter til bogen The Great Psychotherapy Debate. Forskernes interesse gælder nu i mindre grad om den ene eller den anden metode virker, det vigtigere spørgsmål er hvad det er der virker, hvis metoden virker. Det vender vi tilbage til, det kræver sit eget kapitel.
Januar 2020
Inger Jacobsen, cand.mag. og Jungiansk analytiker IAAP/DSAP
Forslag til andre artikler inden for forskning i psykodynamisk psykoterapi
Den der vil fordybe sig i spørgsmålet om evidens for psykodynamisk psykoterapi kan gå videre via de mange henvisninger der findes i de artikler der linkes til i teksten ovenfor.
På IAAPs hjemmeside vil der løbende blive lagt artikler ind både om evidens for psykodynamisk psykoterapi generelt og for jungiansk psykoterapi specifikt. (International Association for Analytical Psychology) . På hjemmesiden findes desuden artikler om andre forskningsspørgsmål vedrørende analytisk psykologi.
Læs også den anden artikel af Inger Jacobsen i denne serie:
Hvad er det der virker når terapi virker?
