Med udgangspunkt i primært eventyr, men også med referencer til film, musicals og science-fiction, belyser jungianske analytikere og seniorkandidater fra C.G. Jung Instituttet gennem en række essays aspekter af menneskets indre psykologiske processer, og vores livslange søgen efter at forstå og komme overens med os selv, som vi nu engang er.
Til alle tider har mennesket elsket at høre og fortælle historier, fordi vi her genkender os selv og hinanden og forstår os selv på nye måder. Vi lægger vores egen historie ind i eventyrene, og mærker samtidigt, at vi ikke er alene. Det, som vi tror er vores personlige historie, prøvelser og håb, viser sig at være almenmenneskelige problemstillinger. Eventyrene rummer livsvisdom og viser os måder at forholde os til og løse tilværelsens udfordringer. Og eventyr, myter og fortællinger går på tværs af sprog og kulturer.
Essay 1. “Myter, eventyr og fortællinger i jungiansk tænkning”
Med det indledende essay “Myter, eventyr og fortællinger i jungiansk tænkning” sætter jungiansk analytiker Tusse Weidlich en begrebsmæssig og historisk ramme om eventyr, myter og fortællinger og hvordan eventyrfortolkning kan indgå i det terapeutiske arbejde og bidrage med noget helt andet end psykologisk teori.
Læs første essay i serien.
Essay 2. “Den syge maskulinitet og den sovende kvindelighed – en fortolkning af Fugl Føniks”
I andet essay fortolker jungiansk analytiker Tusse Weidlich eventyret Fugl Føniks, fortalt til skolelæreren Evald Tang Kristensen af Niels Hansen Li (1816 -1899) Vejen. Evald Tang Kristensen samlede og nedskrev sidst i det attende århundrede titusinder af optegnelser fra over 6000 meddelere fra Midt- og Nordjylland.
Læs andet essay i serien.
Essay 3. “En selvstændig Askepot” – en fortolkning af filmen “Three Wishes For Cinderella”
Jungiansk analytiker Lotte Snedevig tager afsæt i sin egen fascination af og identifikation med Askepot-figuren i filmen ”Three Wishes For Cinderella”, hvor Askepot til forskel fra mange andre versioner er aktiv og handlende, holder fast i sig selv og udvikler sig i sin egen ret. Lotte Snedevig fortolker og beskriver Askepots udvikling og inddrager cases fra kvindelige klienter. Læs tredje essay i serien.
Essay 4. “Terroristen der elskede blomster. Udvikling af det mandlige”. Gennem fortolkningen af eventyret ”Stærke Hans” beskriver jungiansk analytiker Harri Virtanen drengens psykologiske udvikling til mand. Han trækker på erfaringer med sin egen og mandlige klienters udvikling. Harri Virtanen undersøger også, hvordan det kan gå galt i drengens overgang til voksenlivet.
Læs fjerde essay i serien.
Essay 5. ”Kvindelig individuation, seksualitet og eros –om eventyret ”Pigen uden hænder”. Gennem udlægning af eventyret beskriver jungiansk analytiker Dorte Odde, hvad teenageårene for en ung pige kan handle om på et psykisk og eksistentielt plan og hvordan hun som kvinde kan udvikle sin kvindelighed – det vil sige den særlige og unikke måde for den enkelte pige, og senere kvinde, at være kvinde på, som tager udgangspunkt i hende selv.
Læs femte essay i serien.
Essay 6. “Jernhans – et eventyr om kampen for maskulin modenhet”
Med udgangspunkt i egne erfaringer som mand og i arbejdet med ungdom og unge mænd undersøger seniorkandidat Finn Reinert gennem fortolkning af eventyret ”Jernhans”, om der er noget omkring det maskuline som er glemt, underfokuseret eller misforstået, siden mange unge mænd oplever at have det svært. Læs sjette essay i serien.
Essay 7. Pigen der ville vide, hvem hun var – en tolkning af “Den taknemmelige tudse”.
Petrusjka Jeiner Svane tolker det japanske eventyr “Den taknemmelige tudse”, som skildrer en ung kvindes udvikling fra ungdommeligt narcissistisk overmod for igennem lærdom, ydmyghed og ensom vandring at blive en bevidst voksen kvinde, der kan indgå en ligelig kærlighedsrelation. Læs syvende essay i serien.
Essay 8. Undsagt, frisat og forvandlet – en tolkning af “Hans og Grete”
Jungiansk analytiker Hanne Urhøj tolker eventyret Hans og Grete med fokus på, hvordan voksne med en opvækst hos en narcissistisk forstyrret mor kan komme videre i deres udvikling og gøre op med dette. Læs ottende essay i serien.
Essay 9. Eventyret som gemte sig i kroppen – Prins Hat under jorden
Med eksempler fra sin praksis beskriver jungiansk analytiker Charlotte Sjöström, hvordan man kan inddrage eventyr som et kreativt redskab i arbejdet med klienter, som har en svær stressproblematik forårsaget af følelsesmæssigt fortrængte problematikker, som til sidst har givet sig udslag i fysiske symptomer. Læs niende essay i serien.
Essay 10. Musik som forløser
Med udgangspunkt i sin nysgerrighed og eksempler fra cases i sin praksis, belyser jungiansk analytiker Christel Bormann, hvordan musik kan forstås som symbol og skabe bro mellem det ubevidste og det bevidste i terapeutiske forløb. Læs tiende essay i serien.
Essay 11. De drømme vort stof er gjort af – Sci-fi som vor tids eventyr
I dette essay belyser Andrea Zaramella, seniorkandidat ved Jung Instituttet, København, hvordan Science Fiction på mange måder er blevet vor tids eventyr. Læs 11. essay i serien.
Essay 12: Den yngste søns udviklingsrejse
Med udgangspunkt i sigøjnereventyret ”Dilino og Djævelen” undersøger seniorkandidat Thomas Gitz-Johansen, hvordan ”dumrian-helte” kan ende med at klare ærterne, vinde prinsessen og det halve kongerige. Eventyret om Dilino og de andre dumrianeventyr indeholder vigtige spor til at forstå, hvilken særlig udviklingsvej der er relevant for disse mænd og med de psykologiske briller hjælper det os også med at sætte ord på, hvilke positive kvaliteter mænds mor-kompleks kan bidrage med, og hvilke kvaliteter disse mænd har at tilbyde verden. Læs 12. essay i serien.